Januar favoritter og opskrifter – hele 28 nye opskrifter er det blevet til her i årets første måned.
Få et indblik i alle opskriftene fra månende der gik og læs også om mine personlige favorit spisesteder, gadgets, kogebøger, produkter og meget mere….
Januar favoritter og opskrifter:
Som et nyt tiltag, vil jeg i slutningen af hver måned, lave et resume af alle de opskrifter jeg har fået lavet i måneden der gik, dele hvilke favoritter jeg har fået inden for, alt lige fra spisested til gadgets. Jeg har glædet mig super meget til månedsfavoritterne, så jeg håber I tager godt imod dem.
Lad os starte med opskrifterne.
1. Blomkåls hotwings // 2. Selleri-porre suppe // 3. Buddha bowl med ærtepasta // 4. Rød detox smoothie
5. Lasagne med aubergine og peberfrugtsauce // 6. Glutenfrie burgerboller // 7. Burger med ærtecreme og basilikumbøf //
8. Frisk godmorgen smoothie // 9. Pulled jackfruit // 10. Glutefri quinoagrød // 11. One pot tandoori quinoa //
12. 3 x grøntsagschips
13. Kastanjevafler med bærcreme // 14. Vegansk Freakshake // 15. Rødkålssalat med edamamebønner og mango //
16. Grillede selleristeaks // 17. Rødbedesalat med kikærter og tahindressing // 18. Cremet broccolisalat og spicy linsedeller //
19. Naanbrød // 20. Naan Pizza
21. Glutenfrie kerne knækbrød // 22. Sund chokolade smoothie // 23. Veganske og glutenfrie Karry vafler // 24. Bagte søde kartofler med rødbede-hirse fyld // 25. 3 x smags boostende drys til salaten // 26. Brownie med cookie dough // 27. Kålwraps // 28. Broccolisuppe med kokos og koriander
Favoritterne:
1. Blendtec blender // 2. Xanthan Gum // 3. The Edgy Veg // 4. Byens bedste sandwich fåes på Social
1. Favorit gadget
Blendtec blender. Selv om den flyttede ind hos mig i december, og at det var kærlighed ved første greenie, så er det først her i januar vi sådan rigtig har fundet melodien sammen. Jeg har nu været samtlige programmer igennem og har blendet alt fra greenies, smoothies, nøddesmør og ærtecreme til de lækreste konsistenser du kan forestille dig.
2. Favorit produkt
Xanthan gum. Nu er det slut med tørt og smuldrende glutenfrit bagværk. Xanthan gum er mirakelmidlet, der med en dosis på blot en enkelt teskefuld, kan give dig blødt og saftigt glutenfrit bagværk med lige så god en krumme som det klassiske glutenholdige. Jeg er virkelig begejstret for virkningen med xanthan gum og det har nu fået en fast plads i min køkkenskuffe.
Jeg har bla. brugt xanthan gum i de glutenfrie burgerboller og i de glutenfrie karry vafler
3. Favorit You Tuber
The Edgy Veg. Jeg ser faktisk slet ikke fjernsyn mere, men klikker istedet ind på You Tube for at se hvad de mange forskellige jeg abonnerer på har langt op. Min favorit i januar er The Edgy Veg – Candice og James er parret bag kanalen og de laver alt fra mundvandsløbende veganske opskrifter, taste test, hauls og vlogs. Jeg elsker Candice humor og gode energi, derfor slog hjertet da også lige 1000 gange hurtigere da hun begyndte af følge mig på instagram – hej star strucked Maria!
4. Favorit spistested:
Social Coffee. 3. besøg på Social Coffee blev også aflagt i januar og deres sandwich på glutenfrit brød og hele 4 x snask er lige lækker hver gang. Hvis du ikke allerede har været forbi, kan jeg kan anbefale dig at spise der. Mit 3. besøg er ihvertfald ikke det sidste.
Oplevelser og begivenheder:
Selv om januar er en kold og mørk måned hvor der ikke plejer at sket de store ting, ja så er har jeg alligevel 3 store begivenheder jeg vil huske januar for.
Min kære veninde Camilla blev færdig som læge, for freaking sejt er det lige? Sådan noget skal selvfølgelig fejres.
Derfor inviterede den nykårede læge, Sabrina og jeg ud – først med middag på Karma sushi, hvilket var en noget blandet oplevelse. Men vi hyggede os og deres veganske sushimenu smagte virkelig godt. Derefter blev resten af aftenen brugt på at drikke cocktails på LLama. Så gode at der blev drukket nok til at jeg godt kunne mærke det i hovedet dagen efter …
Fra 2-3:
Januar var også måneden hvor Alma og jeg forøgede vores lille famile med den sødeste lille hundehvalp. Billy, der nu er 10 uger, er en blanding imellem en Shiz Zhu og en Bichon Havanais. Vi har længe, begge to, haft et stort ønske om at få en hund og nærmest fra den ene dag til den anden, kunne vi altså så, kalde os hundeejere. Vi syntes jo selvfølgelig han er det sødeste og sjoveste, hvilket også bliver spammet ud over min snapchat ( vanloseblues ) men han er også en tidskrævende lille fyr, der både skal nat-toilette, stå tideligt op og være en lille energibombe, der gerne vil leges med og have opmærksomhed – det er sgu næsten som at have en lille baby igen. Her mærkes tydeligt fordelen ved både at være A-menneske og at være selvstændig hjemmearbejdende.
Den sidtste store begivenhed, der er sket i januar, der også er har noget med fra gå fra 2-3 at gøre. Jeg har nemlig underskrevet kontrakt på min 3. kogebog!
WOW! Det føltes så vildt at skrive … til august kan jeg altså kalde mig forfatter til hele 3 kogebøger.
Hvis nogen, for bare 5 år siden, havde sagt til mig at jeg idag ville komme til at leve af min passion for mad og blive forfatter til foreløbigt 3 kogebøger, ja så havde jeg sgu ikke troet på det, men jeg er så taknemmelig for at det er sket.
Hvad skal der ske i februar:
I februar skal jeg skrive manus til bogen, jeg endnu ikke kan fortælle, hvad skal hedde. Derudover skal jeg også være stylist på en anden kogebog og så har jeg selvfølgelig også masser af opskrifter planlangt til at gøre sidste vinter måned lækker på madfronten. Her kan du se et lille udpluk af hvad der rammer bloggen i løbet af februar.
1. Blomkålssalat med karse // 2. Hot wing sandwich // 3. Blomkålssuppe med karry og peanuts //
4. Æble-kanel kage kugler
Tillykke – du er noget til bunden – Det var alt fra mig i denne omgang.
Nu har du hørt om alle mine favoritter, fået et indblik i hvad der sker her i Vanløse og fået et resume af alle opskrifterne fra januar. Måske der var nogle du missede eller nogle, der godt kan tåle et gensyn.
Hvad missede jeg?
Er der noget du går og syntes der mangler her på bloggen? Skal der være flere kageropskrifter? Mangler du ideer til snacks? Eller er det salaterne eller noget helt 4. du mangler inspiration til? Hold det endelig ikke inde! Del gerne dit ønske i en kommentar, du er også velkomme til at sende mig en mail.
Nu takker jeg altså af, med en sovende Billy på skødet ….
Indlægget Januar favoritter og opskrifter blev vist første gang den Vanlose Blues.