Quantcast
Channel: Vanlose Blues
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228

Vegansk smørrebrød til den klassiske julefrokost

$
0
0

vegansk-smoerrebroed_julefrokost_001

// SPONSORERET //

Det er blevet den tid på året hvor invitationerne til julefrokoster, juleklip, juleafslutninger og julegaveindkøb har overtaget kalenderen. Det er på en og samme måde skønt og mega stressende.

Julen er traditionernes tid på mange forskellige områder, især maden. Når man af forskellige årsager har valgt at bryde med de traditioner, kan det være en angstprovokernede affære at skulle sidde til bords med hele familien og være den eneste der ikke har det samme på tallerknen som de andre. Men det behøver du faktisk ikke at være, jeg giver dig her 5 forskellige bud på vegansk smørrebrød til den klassiske julefrokost, som de andre ved bordet vil kaste misundelige blikke efter, så lækkert er det!

vegansk-smoerrebroed_julefrokost_007vegansk-smoerrebroed_julefrokost_006

Karrysild, fiskefilet med remoulade, hønsesalat, leverpostej og frikadelller med lun rødkål – er bare nogle af de mange retter, som udgør den klassiske julefrokost og alle dem får du her i nogle top lækre veganske udgaver, hvor grøntsagerne i bedste Vanløse Blues stil har taget føretrøjen.

Julestemningen for mit vedkommende plejer først at komme snigende få dage op til juleaften.
Men i år, har jeg tænkt mig at tage grødskeen i den anden hånd og gå all in på hele julekonceptet. Det er nemlig min erfaring at jo mere jeg selv gør ud af julen, jo bedre bliver julestemningen.
Et sted, der altid er godt at tage hen, for at komme i julestemning, er Magasin.
Julepynt, julemusik over anlægget, julegave indkøb og et Mad & Vin, der bugner med lækkerier til julefrokosten, både af den våde og den tørre slags.
Efter sådan en tur i Magasin, Mad & Vin og forberedelsen til denne julefrokost, så siger jeg:
Jul, kom bare an! Jeg er klar til dig!

vegansk-smoerrebroed_julefrokost_003

Vegansk karrysild
 
Forberedelsestid
Koge tid
Total tid
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Jul
Serverer: nok til 5-6 madder
Ingredienser
  • 1 aubergine
  • LAGE:
  • 2 spsk. eddike
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. salt
  • 5 dl. vand
  • ½ lille løg, groft hakket
  • 2 laurbærblade
  • ⅓ tsk. hel sortpeber
  • DRESSING:
  • 3 dl soyayoghurt
  • 1 spsk dijon sennep
  • 2 spsk. grov sennep
  • 1 spsk. agavesirup
  • 1-2 tsk. citronsaft
  • Et bundt dild, fint hakket
  • Et nip l gurkemeje for den gule farve
Instruktioner
  1. Kom alle ingredienser til lagen i en gryde, bring det i kog og lad det småkoge i 5-10 minutter.
  2. Skræl auberginen og del den på langs.
  3. Skær auberginen i ½ cm tykke skiver
  4. Si krydderierne fra lagen og kom aubergineskiverne i lagen og lad dem trække heri i 5 min.
  5. Tag aubergineskiverne op med en hulsi og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  6. Rør alle ingredienser til dressingen sammen i en skål og smag den til
  7. Kom aubergineskiverne i dressingen og lad det trække i køleskabet i 30 min inden den servers.
  8. Server den vegaske sildesalat på brød og pynt med løg og dild.
Noter
Opskriften er inspireret af Planepushernes Lad Silden Svømme

vegansk-smoerrebroed_julefrokost_002
Vegansk fiskefilet med remoulade
 
Forberedelsestid
Koge tid
Total tid
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Jul
Serverer: ca. 9 fileter
Ingredienser
  • 300 g. tykke pastinakker, i 1 cm tykke skiver
  • 2 dl. kikærtemel
  • 2 – 2 ½ dl. vand
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • 1 tsk. sød paprika
  • 1 tsk. urtesalt
  • ½ tsk. karry
  • ¼ tsk hvidpeber
  • ⅛ tsk. røget paprika
  • Glutenfri rasp til panering
  • REMOULADE:
  • 3 spsk. fin piccalilly
  • 2 spsk. vegansk mayonnaise
Instruktioner
  1. Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  2. Kom pastinak skiverne på pladen og bag ved 200 grader i 10 minutter.
  3. Rør kikærtemel sammen med krydderier og vand til en tyk pandekage dej.
  4. Dyp de bagte pastinak skiver i dejen og derefter i raspen.
  5. Placer de panerede skiver på bagepladen.
  6. Kom olie på panden og steg pastinak fileterne heri til de er gyldne og sprøde.
  7. Fileterne kan også steges på en medium varm pande, her bliver de endnu sprøde.
  8. Rør alle ingredienserne til remouladen sammen.
  9. Server de veganske fiskefileter på brød, toppet med remoulade og citron.
Noter
Opskriften er inspireret af Månebarnets Fredsfisk

vegansk-smoerrebroed_julefrokost_004
Vegansk hønsesalat
 
Forberedelsestid
Koge tid
Total tid
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Jul
Serverer: nok til 10-15 madder
Ingredienser
  • 150 g. østershatte
  • xx g hvide asparges, fra dåse
  • 150 g champignon, fint hakkede
  • 100 g. grønne ærter, fra frost - optøet
  • 2-3 spsk. sojayoghurt
  • 1 spsk. vegansk mayonnaise
  • Salt og peber
  • Hvidløgspulver
Instruktioner
  1. Skær østershattene i strimler og rist dem på en mediumvarm pande med olie til de er gyldne.
  2. Krydr med salt, peber, karry samt røget paprika, og lidt citronsaft.
  3. Lad de stegte østershatte køle af.
  4. Dræn aspargesene og pres væsken ud imellem hænderne.
  5. Rør alle ingredienser til dressingen sammen i en skålen, og smag til med surt og salt.
  6. Rør østershatte, ærter, champignon og asparges i dressingen og lad den trække 30 min. i køleskabet inden den serveres.
  7. Server den vegaske hønsesalat på brød og pynt med persille og frisk kværnet peber.
Noter
Opskriften er inspireret af Månebarnet: HønseFRIsalat

vegansk-smoerrebroed_julefrokost_005
Vegansk leverpostej med stegte svampe
 
Forberedelsestid
Koge tid
Total tid
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Jul
Serverer: 3 dl.
Ingredienser
  • POSTEJ:
  • 100 g grønne linser
  • 1 tsk. Herbamare grøntsagsbouillon
  • 1 skalotteløg, fint hakket
  • 1 stængel bladselleri, fint hakket
  • 100 g champignon, fint hakket
  • ⅛ tsk. allehånde
  • 1 tsk. tørret salvie
  • salt og peber
  • STEGTE SVAMPE:
  • 250 g champigning, i kvarte
  • salt og peber
  • timian
Instruktioner
  1. Kog de grønne linser helt møre i grøntsagsbouillonen ca. 25-30 min.
  2. Hæld vandet fra, men gem det.
  3. Imens linserne koges, steges løg, bladselleri og svampe på en mellemvarm pande i 15 min., eller til det er helt mørt.
  4. Kom de kogte linser i en foodprocessor sammen med de stegte grøntsager og krydderier og blend det helt jævnt og cremet.
  5. Juster konsistensen ved at tilsætte lidt grøntsagsbouillon og smag til med salt og peber.
  6. Steg svampene på en medium varm pande i lidt olie eller vegansk smør, til de er møre og krydr med salt, peber og timian.
Noter
Opskriften stammer fra min bog Velsmagende Vegansk & Vegetarisk

 
Veganske frikadeller med lun rødkål
 
Forberedelsestid
Koge tid
Total tid
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Jul
Serverer: 20 stk.
Ingredienser
  • FRIKADELLER:
  • 125 g lys soy4you granulat
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • 2 spsk. knuste hørfrø + 6 spsk. vand
  • 1 squash, groft revet
  • 1 løg, fint hakket el. revet
  • 3 spsk. bredbladet persille
  • 1 tsk. flagesalt
  • ½ tsk. sort peber
  • ¼ tsk. allehånde
  • 1 dl glutenfrie havregryn
  • oliven- el. kokosolie til stegning
  • LUN RØDKÅL:
  • ½ rødkål, fint hakket
  • 1 dl. solbærsaft
  • 2 spsk. æblesidereddike
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. flagesalt
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
Instruktioner
  1. Udblød sojagranulaten i bouillonen i 10 min., hæld evt. overskydende væske fra.
  2. Rør knuste hørfrø sammen med vandet og lad det trække i 10 min.
  3. Rør alle ingredienserne til farsen sammen og lad den stå og samle sig i 10-15 min.
  4. Form farsen til frikadeller.
  5. Varm en pande op til medium varme, tilsæt olie og steg frikadellerne gyldne i 5-6 minutter på hver side.
  6. Kom solbærsaft, æblecidereddike sukker, salt og krydderier i en gryde og bring det i kog.
  7. Tilsæt rødkålen og vend det rundt.
  8. Lad rødkålen simre i 10-15 min under låg.
  9. Server frikadellerne på brød med den lune rødkål.
Noter
Opskriften på frikadellerne stammer fra min bog Velsmagende Vegansk & Vegetarisk

 

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228