Quantcast
Channel: Vanlose Blues
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228

Thai quinoa kødboller med grøntsagsnudler & peanutbuttersauce

$
0
0

thai-quinoa-koedboller-med-groentsagsnudler-og-peanutbuttersauce_00

Veganske thai inspirerede kødboller lavet af quinoa, spækket med smag, serveret med grøntsagsnudler og den evigt gode peanutbuttersauce!

Sådan en peanutbuttersauce får hurtigt ben at gå på, den får jo alt til at smage himmelsk.
Så lav endelig dobbelt portion, nu du alligevel er igang.

thai-quinoa-koedboller-med-groentsagsnudler-og-peanutbuttersauce_00-3thai-quinoa-koedboller-med-groentsagsnudler-og-peanutbuttersauce_00-4

Rigtig meget af den mad jeg laver, laver jeg med vilje større portioner af, end hvad der lige skal bruges med det samme.
Det gør madlavningen så meget hurtigere og mere overskuelig den næste dag eller en helt anden dag, fordi rigtig meget kan også fryses ned.

Når jeg laver dressinger, laver jeg altid en stor portion. De holder sig overraskende længe i køleskabet, og når nu du allerede har dressingen klar, er der jo ingen undskyldning for ikke at lave en salat til aftensmaden.  Vi ved jo alle, at det er dressingen, der gør hele forskellen for om salaten bliver spist eller ej, ikke?

Bønner, linser, kikærter, ris og quinoa koger jeg også altid for meget af, når nu jeg alligevel har gang i gryderne. Det som ikke skal bruges med det samme, fordeler jeg i portions poser og fryser ned. Det er så befriende nemt lige at hive en pose op, der allerede er kogt. Det er handler simpelthen bare om at gøre det hele nemmere for en selv og være et skridt eller to foran.

Grønne bøffer, falafler og andre veganske deller laver jeg også altid ekstra af og fryser ned. Her kan du jo passende bruge af de bønner, linser eller quinoa du allerede har i fryseren.

Et godt tip til hvordan du undgår tørre bøffer eller deller, når de varmes igen, er at tage dem fra, der skal gemmes til en anden dag, når der er 5 minutter tilbage af tilberednings tiden. Lad dem køle ned inden de kommes i poser og fryses ned. Når du skal serverer dem igen, varmer du dem i 5-7 minutter ved 200 grader, hvis de er optøet eller giver dem 10-15 minutter ved 150 grader, hvis de stadig er frosne.

Så hvis du starter helt fra bunden med denne opskrift; kog hele posen med quinoa og frys det ned du ikke skal bruge idag. Du kan også gemme det til en salat imorgen eller lave eksta mange kødboller. Og husk nu også at lave rigeligt af peanutbuttersaucen !!!

Hvad er dit bedste tip til at være et skridt eller to foran med madlavningen?

thai-quinoa-koedboller-med-groentsagsnudler-og-peanutbuttersauce_00-2

Thai quinoa kødboller
 
Forberedelsestid
Koge tid
Total tid
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Thai
Serverer: ca. 15 stk.
Ingredienser
  • 5 dl. kogt quinoa
  • 1 dl. kikærtemel
  • 2 spsk. knuste hørfrø + 6 spsk. vand
  • 3 forårsløg, i tynde skiver
  • 1 dl. koriander, fint hakket
  • 1 spsk. peanutbutter
  • 1 spsk. tamari
  • 1 spsk. sød chili sauce
  • 2 tsk. rød karry pasta ( Blue Dragon er vegansk )
Instruktioner
  1. Rør de knuste hørfrø sammen med vand og lad det trække i 10 min.
  2. Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  3. Kom den kogte quinoa i en skål og rør den sammen med hørfrøblandingen, peanutbutter, rød karry pasta, sød chili sauce og tamari.
  4. Tilsæt løg og koriander og rør det sammen.
  5. Rør kikærtemelet i lidt ad gangen. Farsen skal være blød og klistret.
  6. Form farsen til 15 kødboller og placer dem på bagepladen.
  7. Sæt pladen i ovnen og bag dem i 25 min.
  8. Server kødbollerne sammen med grøntsagsnudler og peanutbuttersauce

 
Grøntsagsnudler med peanutbuttersauce
 
Forberedelsestid
Koge tid
Total tid
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Thai
Serverer: 2 personer
Ingredienser
  • 1 stor squash
  • 4 store tykke gulerødder
  • 100 g sortbønne spaghetti
  • [b]Peanutbuttersauce[/b]
  • Limebåde og koriander til servering
Instruktioner
  1. Kog den sortebønnepasta efter anvisning på pakken.
  2. På en spiralizer el. juliennestrimler skæres gulerødder og squash i strimler.
  3. Vend grøntsagsnudlerne sammen med den kogte bønnepasta.
  4. Server nudlerne sammen med peanutbuttersauce, limebåde og koriander som tilbehør til thai quinoa kødbollerne.

 

Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228