Kan du huske mine bagels med kanel og rosin?
Uhm, de var gode ikke?
Eller?
Fordi, sandsynligheden for om du syntes de var gale eller geniale er nok sådan 50/50.
Er der noget der kan dele vandene, så er det rosiner i bagværk.
Enten elsker man det eller også afskyr man det – der findes simpelthen ikke nogen mellevej.
Derfor har jeg leget lidt med opskriften og kommer her med din frokost redning.
Bagel sandwich med hummus, avocado, rucola og tomat!!!
Ja ja, nu siger jeg leget med opskriften…
Det lyder mere avanceret end det egentligt er. Det eneste jeg har gjort er at fjerne kanel og rosinerne. Og for at gøre dem flotte og fancy har jeg dyppet dem i en blanding af sesamfrø, birkes og græskarkerner.
Udover at se flot ud, bidrager det også med masser af smag og knas til din bagel.
Har du ikke lige alle dele, så bruger du bare hvad du har.
Jeg har fyldt min bagelsandwich med gulerod-chili hummus, men opskriften på den skal lige tilpasses så den sidder helt i skabet, indtil da må du bruge min klassiske hummus, den er så god at jeg tillader mig at kalde den perfekt.
Udover hummus har jeg også fyldt sandwichen med avokado, rucola og tomat. Så simpelt, så godt!
Mere behøver du ikke for at lave en lækker sandwich!
- 2 bagels*
- 1 avokado
- 4 store spsk. hummus
- 1 håndfuld rucola
- 2 tomater, i skiver
- Skær de lune bagels over med med brødkniv.
- Smør et godt lag hummus på alle halvdele.
- Top med rucola, avokoado og tomat og slut af med overbollen.
- Spis den med det sammen eller tag den med i madpakken.
