Marcipan til morgenmad anyone...?
Det var ihvertfald det første mine smagsløg tænkte (kan smagsløg tænke...? spøg til side) da jeg tog første skefuld af denne, ellers lækre mandelgrød. Jeg kunne ikke helt finde ud af, om jeg kunne forene mig med smagen, men en skefuld mere fandt sig vej til min mund, og smagen voksede på mig, altså på den gode måde. Marcipansmagen blev mindre markant og en skøn smag af mandler, kanel og blåbær trådte frem.
Med de køligere temperaturer udenfor, kommer lysten også til at spise varme måltider og denne mandelgrød er altså virkelig god og så mætter den rigtig dejligt.
Jeg forstiller mig at den ikke vil være tosset med en smør klat, altså lidt ala risengrød eller med en god klat af den krydrede æblemos. En ting er ihvertfald sikker - det er ikke sidste gang jeg får mandelgrød til morgenmad.
Til 1 portion skal du bruge:
3 spsk mandelmel
2 æg
l/2 dl mandelmælk
Et nip salt
Til topping:
Kanel
Blåbær (jeg har brugt frosne fra Änglamark)
Mandelmælk
Sådan gør du:
I en lille gryde ved medium varme røres mandelmelet ud med mandelmælk.
Slå æggene ud og rør det godt rundt og tilsæt salt. Varm det igennem og rør rundt imens ca. 3-5 min.
Hæld grøden i en skål. Drys med kanel og blåbær og hæld lidt mandelmælk rundt om grøden.
Og nyd så en dejlig lun, cremet og dejligt mættende grød.
