Madpakken - en af hverdagens udfordringer og noget der kan give alle forældre grå hår. Fordi hvad giver man børnene med, som både skal være sundt og mættende og samtidig være noget de gider at spise?
Det giver den næste video, jeg skal dele fra Mig og Min Mad, dig et godt bud på og som samtidig hjælper dig med at få brugt dine rester.
Alma er som udgangpunkt glad for rugbrødmadder i madpakken.
Men sådan nogle håndmadder kan sagtens gå hen og blive kedelige og når der begynder at komme både hele og halve uspiste madpakker med hjem, så er det ved at være tid til en udskiftning af indholdet.
Det er her resterne fra aftensmaden er en gave for både tid og økonomi.
Noget jeg laver ret tid, som i virkelig virkelig tit, er falafler !! Vegetarens yndlings frikadeller og perfekte i madpakken!
Alma kan godt lide at være med i køkkenet når jeg laver mad. Nogle gange hjælper hun til med at skrælle gulerødder og andre gange sidder hun bare på køkkenbordet og observerer hvad jeg laver og taler om dagens oplevelser. Det er virkelig en dejlig måde at være sammen på.
Noget hun rigtig godt kan lide at lave når hun sidder der på køkkenbordet, er dufteleg.
Det går noget så simpelt ud på, at dufte til de ingredienser, der skal bruges til retten jeg laver.
Jeg husker tydeligt en af de utallige gange jeg har lavet falafler, hvor hun sad der på køkkenbordet og ville dufte til krydderierne, der skulle i falaffelfarsen. Og selvfølgelig skulle hun også dufte til dåsen med spidskommen. Jeg tænkte at det går galt det her ....
Jeg selv elsker spidskommen og bruger det flittigt, men på trods af det, så kan jeg godt syntes at duften er liiiiidt speciel. Nå men Alma ville dufte og stak næsen godt ned i dåsen og indhalerede dybt. Og til min store overraskelse udbrød hun: Uhhhmmm det dufter helt vildt godt!!!
Sådan! Måske det også hænger sammen med at spidskommen bliver brugt så meget herhjemme, at det er blevet duften af mad for hende.
Nå, men inhaleringen af spidskommendåsen blev også vendepunktet for Almas kærlighed for hummus og falafler. Så når rugbrødet er blevet for trist, bytter vi det ud med pitabrød med falafler i og gerne også en portion hummus til gulerødderne.
FIND OPSKRIFTERNE TIL MADPAKKEN HER:
Madpakke med fyldte pitabrød
Husk at subskribe til Mig og Min Mad kanalen, så går du ikke glip af de kommende videoer fra både mig og de andre seje bloggere.