Hokkaido og jeg er slet ikke færdige med hinanden endnu - Mmm frisk og sød, blød og sprød på samme tid.
Da jeg så denne opskrift i mine nye bibel - "Suveræne Salater - året rundt", ja så var jeg ikke et øjeblik i tvivl om at den skulle afprøves.
Du skal bruge:
1 hokkaido græskar (eller butternut - obs. skal bage ca. 10 min længere)
2 spsk olivenolie
11/2 spsk ahornsirup (jeg brugte honning)
chiliflager efter smag
25 g solsikkekerner
50 g gedeost (i opskriften står der flødeost naturel, men gedeost var det jeg havde og det smagte himmelsk)
Salt
2 tsk æbleeddike
Tænd ovnen på 225 grader
Skyl squashen, halver den og fjern kernerne med en ske.
Skær den i 11/2 cm tykke skiver (skrællen spises med)
Læg skiverne i et lag på en bageplade med bagepapir.
Rør olie og ahornsirup sammen.
Pensl skiverne på begge sider.
Drys fladerne der vender op ad med salt og chiliflager.
Bag squashen øverst i ovene i 10 min.
Tag pladen ud, drys med solsikkekerner og bag i yderligere 5 min
Anret skiverne på et fad, dryp med æbleeddike og sæt små toppe af flødeost eller tern af gedeost på skiverne.
I bogen anbefales det at squsahen serveres med kylling eller fisk og med grønsalat med æble, tranebær og lakrids.
Jeg spiste kylligedeller med gurkemeje og cayennepeber (skal nok snart poste opskriften) den grønne salat, bare med grønkål istedet for iceberg og med abrikos istedet for tranebær, for dem havde jeg ikke da lavede denne salat.
Jeg kan varmt anbefale begge salater - det er helt sikkert 2 salater jeg vil lave igen.
Velbekomme
Maria