Quantcast
Channel: Vanlose Blues
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228

Lørdags luxus: Marrokansk appelsin kage

$
0
0

Jeg er nødt til at starte med at sige T A K! Mange tusind tak for den helt fantaskiske og overvældende modtagelse af nyheden om at min første kogebog rammer butikkerne til september. Jeg er helt mundlam og så dybt taknemmlig over I er så imødekommende over for min store drøm. Det er så syret, nærmest helt ude af kroppen oplevelse og jeg er stadig ved at fordøje alle jeres flotte tilkendegivelser! Af hjertet T A K!

I onsdags lovede jeg, at jeg ville komme med en lækker opskrift hvor den hjemmelavede mandelmel skulle bruges og den kommer da lige her. Så er kagen til eftermiddagskaffen da på plads. Eller desserten, som afslutningen på en dejlig middag.
Kagen er helt uden mel og sukker, den er saftig og luftig og så har den en meget intens appelsin smag, så er man ikke til det, så skal man nok springe denne kage over. Men er du derimod vild med appelsin, så vil du elske denne kage!

Marrokansk appelsin kage:
- 24 cm form / 8-10 portioner

2 økologiske appelsiner
200 g dadler, uden sten
5 æg
200 g mandelmel
1 tsk kardemomme
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver




Sådan gør du:

Kog appelsinerne i en gryde med vand i 1 time.
Lad appelsinerne afkøle på en tallerken.
Du kan sagtens koge appelsinerne dagen før kagen skal bages.

Blend de kogte og afkølede appelsiner sammen med dadler, bagepulver, vaniljepulver og kardemomme til konsistensen er cremet og ensartet.
Pisk æggene i, et af gangen og vend tilsidst mandelmelet i dejen.




Tænd ovnen på 200 grader.

Kom dejen i en smurt kageform eller en kageform beklædt med bagepapir.
Bag kagen i 1 time og lad den afkøle inden den tages ud af formen og servers.

Server evt. en skefuld creme fraiche til kagen.



Foto & Styling: Maria Engbjerg / Vanløse Blues
Opskrift: Maria Engbjerg
Regi: Brote / casalinga / Line Rønnest 






Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228