Laks og cream cheese kombinationen, som du helt sikkert kender fra diverse bagel og sandwich steder. Ethvert af sådanne steder, med bare lidt respekt for sig selv har jo laks og cream cheese kombinationen på menuen, og det er der én grund til. Det smager jo for sygt godt!
Her er laksen og cream cheesen istedet rullet sammen i en æggewrap, men det gør den nu ikke mindre god. Og har du allerede æggewraps i køleskabet, så har du frokost på 2 min.
Wrappen egner sig særdelses godt til madpakken. Den holder sig fint på køl frem til frokost, pakket ind i madfilm eller lagt i en madkasse. Ja faktisk holder den sig fint helt til dagen efter, helt uden at blive kedelig og snasket. Så du kan sagtens lave den klar om aftenen og så bare snuppe den med i tasken på vej ud af døren næste morgen - smart ikke?
Æggewrap med cream cheese, røget laks & spinat:
- 1 person
1 æggewrap
1 spsk cream cheese
Purløg ( kan undlades )
1 håndfuld spinat
100 g røget laks
Smør cream cheese ud på æggewrappen. Drys med lidt fint hakket purløg, fordel spinaten og laksen på æggewrappen, drys med lidt peber og rul wrappen sammen - og så er der frokost!
Styling & foto: Maria Engbjerg / Vanløse Blues
Regi: Royal Copenhagen