Quantcast
Channel: Vanlose Blues
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228

Exotiske kyllingefrikadeller & sprød koriander salat

$
0
0




Er jeg den eneste, som syntes januar trækker tænder ud?

Jeg lider lige for tiden af akut rejselyst - væk fra Danmark og afsted til varme himmelstrøg! Ja tak!
Nå, men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud, jeg må blive i Danmark, men jeg kan da heldigvis tænke tilbage til vores dejlige sommerferie i Paris sidste år.

Vi havde 5 dage der, hvoraf den ene blev brugt på en tur i Disneyland Paris.
Det var en super god oplevese, for os alle 3. Især for Alma!
Parken er stor, meget stor og smuk og fortryllende. Alma snakker stadig om den oplevelse.
Vi fik prøvet et par af forlystelserne, set paraden og så havde vi hjemme fra booket bord på en af restauranterne på Disney hotellet, og mens vi spiste, kom den ene Disney figur efter den anden ind og lavede fjollerier, det var sgu stort!

Lige nu har FDM et super tilbud, tjek det ud hvis du overvejer om turen skal gå til Paris denne sommer. Jeg ville booke det hvis det ikke var fordi jeg havde kalenderen fyldt med spændende planer denne sommer...



Jeg har også været en tur i køkkenet og brugt ingredienser, alle fundet i Netto, men i deres sammen sætning bliver til en lækkert og exotisk menu! 

Prøv selv, du glemmer med sikkerhed at du er i Danmark og at det stadig stadig januar...


Exotiske kyllinge frikadeller:
- 12 stk

500 g hakket kylling
2 tsk salt
1 tsk stødt koriander
1 tsk tørret citrongræs ( kan undlades)
1/2 tsk stødt ingefær ( kan undlades)
1/2 tsk peber
1 spsk loppefrøskaller
1 squash, groft revet
1 rødløg, fint hakket
Skallen fra 1 økologisk lime
3 spsk hakkede saltede pistacie nødder
1 håndfuld koriander, fint hakket

Rør alle ingredienserne til farsen sammen, lad den trække i 10 min og form så 12 frikadeller ud af farsen.

Steg frikadellerne på en pande eller bag dem i ovenen, det gør jeg altid. 20-25 min ved 200 grader og så kan jeg snitte salat imens, helt uden stegeos og brændte frikadeller.

Sprød koriander salat:
- tilbehør til 2-3 personer

1 spidskål
1 mango
150 g sukkerærter
100 g ærter
2 forårsløg
1 håndfuld koriander
2 spsk ristede sesamfrø
1 rød chili

Dressing:

Saften fra 1 lime
1 tsk sesamolie
1 tsk salt
1 tsk honning

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen.
Snit spidskålen fint og vend det sammen med dressingen.

Skyl sukkerærterne, kom dem i en skål og hæld kogende vand på. Lad dem trække i 2-3 min og hæld vandet fra og skær sukkerærterne i mindre bidder.


Hæld ligeledes kogende vand på de frosne ærter, lad dem trække i 2-3 min og hæld vandet fra.

Hak korianderen fint, snit forårsløgene i tynde skiver og skær mangoen i tern.

Vend nu alle ingredienserne til salaten sammen og drys med ristede sesamfrø og chili.

Server den sprøde koriander salat sammen med de exotiske kyllingefrikadeller - gerne med mango chutney til. Hvis den skal være hjemmelavet så har jeg en lækker en her: Spicy mango chutney

Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228