Indimellem fristes jeg til at tage en bakke friske bær med hjem, selv om det er meget langt unden for sæson. De er bare med til at tilføre en smule ekstravagansa til de grove vinter grøntsager.
Denne menu er hurtig nok til at lave på en hverdag, men er samtidig fin nok til at servere for gæster, så skal du have famile eller venner på besøg til en juleønskningsmiddag, så vil jeg da foreslå at lave denne menu til dem. Det kan nu være rart med andet end and, flæskesteg og kålsalater inden den store julemiddag, om lige præcis en uge.
Lun jordskoksalat med pære & brombær:
- tilbehør til 4 personer
750 g jordskokker ( svarende til 1 pose )
2 pærer
1 bakke brombær ( evt. 125 g frosne, men optøede )
4 spsk ristede græskarkerner
2 spsk hakket bredbladet persille
Olivenolie
Salt og peber
Skrub jordskokkerne grundigt. Dup dem tørre og skalær dem i kvarte.
Kom dem på en bageplade med bagepapir og vend dem med olienolie og salat.
Sæt pladen i en 200 grader varm ovn og bag jordskokkerne møre, ca. 20 min, alt efter størrelse.
Skær imens pæren i tynde skiver og rist græskarkernerne på en tør varm pande til de begynder at poppe.
Lad jordskokkerne køle lidt ned, imens bønnefritterne og kyllingen tilberedes.
Anret jordskokkerne på et fad og fordel pærer, bræmbær, ristede græskarkerner og persille henover.
Bønnefritter:
- tilbehør til 4 personer
1 kg frosne grønne bønner
Olivenolie
Salt
Kom de frosne bønner på en bageplade med bagepapir og vend dem grundigt med olivenolie og salt.
Sæt bagepladen i en 200 grader varm ovn og bag dem i 30 min.
Skru herefter temperaturen op til 225 grader og give dem utydeligst 5-10 min.
Vend rundt i dem undervejs.
Kylling med pesto & parmaskinke:
- til 4 personer
4 kyllingebryster
4 tsk pesto
4 stykker parmaskinke
Salt og peber
Læg kyllingebrysterne i et ovnfast fad, smør dem med pesto og krydr med salt og peber. Læg en skive parmaskinke henover hvert stykke kylling og sæt fadet i ovnen i 20-25 min
( de kan sagtens stå under pladen med bønnefritter )
Pesto dip:
- tilbehør til 4 personer
3 dl skyr
1 spsk pesto
Salt og peber
Rør alle ingredienserne til dippen sammen og smag til med salt og peber og evt mere pesto.
Server den lune jordskoksalat sammen med kylling, bønnefritter og pesto dippen.