Jeg har lyst til at kalde denne ret for efterårets magiterning.
Fordi den indeholder de råvarer, der netop nu er i højsæson og som det bugner med i supermarkederne, i en og samme ret, og her taler jeg naturligvis om kål og rodfrugter!
Og hvor usexet det end lyder, så smager det jo bare helt fantastisk og mætter dejligt. Og så er det billligt, ikke at glemme!
Jeg selv er helt vild med persilleroden, for netop dem milde smag af persille og er så er den knap så sød som pastinakken. Er du mere til det, så bruger du bare pastinak istedet.
I gamle dage, lavede man grønkålen til grønlangkål, grønkål i tilberedt i fløde. Og de havde nu fat i noget rigtigt med det fløde der, fordi der sker noget helt fantastisk, når grønkålen får tilsat syren fra mælkeprodukter. Da min grønkålssalat er frisk har jeg istedet valg at bruge en god gammeldags yoghurt naturel fra Naturmælk. Den har en dejlig mild syrlig smag og dens konsistens egner sig bare rigtig godt til dressing.
Salaten bliver serveret med noget der ligner en god gammeldags karbonade, men som er en kyllingebøf med både ost, æble og persillerod tilsat. Uh det er godt!
Så man kan vel næsten sige at denne ret er en gammel klassiker i nye klæder...
Den er ihvertfald en favorit her hjemme.
Grønkålssalat med persillerod og granatæble:
- tilbehør til 4
300 g grønkål
400 g persillerod
Kernerne fra 1 granatæble
100 g valnødder
Æblecidereddike, olivenolie og salt til at massere grønkålen.
Dressing:
1 dl yoghurt naturel fra Naturmælk ( kan købes i netto)
2 spsk ravigotte ( kan købes i bla. Irma, Super Best, Føtex og Søstrene Grene )
1 fed hvidløg
1 spsk æblecidereddike
Salt & peber
Mix alle ingredienserne til dressingen sammen.
Tænd oven på 200 grader.
Skræl persillerødderne og skær dem i 2 cm tykke skiver.
Kom dem på en bageplade med bagepapir, vend sem med olivenolie og salt og bag dem i 20 min.
Kom den skyllede og hakkede grønkål i en stor skål. Hæld lidt æblecidereddike, olivenolie og salt ved og masser nu grønkålen i et par minutter. Den skal blive mørkegrøn og mør. Dog ikke slatten.
Halver granatæblet, placer en si nede i køkkenvasken. Tag granatæblet i din hånd med skæresiden ned ad. Hold fingrene let spredte of båses en grydeske bankes gernwrne fri ned i sien.
Fjer de hvide hinder, de er super bitre.
Hak valnødderne groft.
Anret den masserede grønkål på et fad, top med de bagte persillerødder, granatæblekerner og valnødder.
Kyllingebøffer med persillerod og høost:
- 6 stk
500 g hakket kylling
1 løg
1 persillerod
1 lille æble
1 håndfuld persille
30 g høost (kan købes i Netto)
1 æg
Salt og peber
Riv løg, æble og persillerod og høost fint og hak persillen groft.
Rør salt og peber i farsen, tilsæt ægget og rør det godt ud.
Tilsæt hakket persille, revet æble, persillerod, løg og høost i farsen.
Lad farsen hvile 30 min. Form 6 bøffer og steg dem i smør på en medium varm pande i 6-8 min på hver side, eller til de er gennemstegte, dvs. når væsken er helt klar.
Server kyllingemødrene sammen med grønkålssalaten og kom dressingen på ved bordet.