Quantcast
Channel: Vanlose Blues
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228

Indiske salater & kylling på spyd med figner og rødløg

$
0
0

Lad os tage ud på en lille smagsrejse!

Idag går turen til Indien hvor Garam Masala er en populær krydderiblanding. Garam betyder stærk og Masala betyder krydderiblanding. Blandingen består af spidskommen, sort peber, kanel, koriander, kardemomme, nelliker og laurbærblade. De hele krydderier bliver let ristet for at frembringe de naturlige olier, hvorefter de bliver knust og tilsat retten.

Garam Masala er ikke stærk, sammenlignet med chili, men den prikker lidt pga. den store mængde sort peber, ellers er blandingen mere sød og delikat pga. de varme og søde krydderier som kanel, nelliker og kardemomme. - Jeg er vild med den blanding og har brugt Garam Masala som krydderi i begge salater, men man får 2 vidt forskellige smagsoplevelser pga. forskelligheden i ingredienserne og tilberedningen.

Lad denne indiske menu være en eksotisk smag oplevelse på en dejlig søndag, hvor menuen måske kunne være tilbøjelig til at være pizza eller anden take away, du vil ikke fortryde det ....

Indisk rødbedesalat:
- 4 personer

1 kg rødbeder

200 g græsk yoghurt
2 fed hvidløg
1 spsk nigellafrø
1 1/2 spsk Garam Masala
Saften fra 1 lime eller 1/2 citron
Salt og peber

Drys: nigellafrø og koriander

Kog rødbederne møre i 30-45 min, alt efter størrelse og tykkelse.
Smut skindet af de varme rødbeder under ridende koldt vand. Skær rødbederne i tern og lad dem køle helt af.

Rør græsk yoghurt sammen med Garam Masala, hvidløg, nigellafrø, limesaft og smag til med salt og peber.

Vend de afkølede rødbedetern med cremen, anret salaten i en skål og drys med nigellafrø og koriander.

Kyllingespyd med rødløg og figner:
- 8 stk

4 kyllingebryster, skåret i store tern
4 figner, i kvarte
2 rødløg, i kvarte
Salt og peber
Olivenolie
8 træspyd

Sæt skiftevis kylling, figen og rødløg på spyd, pensel med olivenolie og krydder med salt og peber.

Bag spydene i en 200 grader varm ovn i 15-20 min.

Indisk blomkålssalat:
- 4 personer

1 blomkål
2 søde kartofler
150 g frosne grønne ærter
125 g cherry tomater
1 spsk Garam Masala
Olivenolie
Salt og peber
1 håndfuld ristede cashewnødder

Skær de søde kartofler i grove tern og del blomkålen i mindre buketter. Kom begge dele på en bageplade med bagepapir, vend det med olivenolie, Garam Masala og salt.
Bag grøntsagerne i 20 min.
Rist imens cashewnødderne pæne tør varm pande til de er gyldne. Optø ærterne og skær tomaterne i kvarte.

Anret de bagte grøntsager i en skål og top med ærter, tomater og ristede cashewnødder.

-

Server de 2 salater sammen med spydene og hvis du syntes der mangler en dip dertil, så kan jeg anbefale at lave dobbelt portion af cremen til rødbedesalaten og bruge den som dip - den er super god!




Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228

Trending Articles


Kyubey (Puella Magi Madoka Magica)


Sælges: Snell Type A reference (Højttalere)


Kotiya Sanae (Touhou)


Flandre Scarlet (Touhou)


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Naruto Shippuden Episode 470 Subtitle Indonesia


8 portionsglas med glas-indsats til kaviar / rejecocktail.


Knabstrup Køkkenrulleholder samt kaffefilterholder


Hvad er meningen med eksamensbevis?


DIY - Hæklet tusindben