Quantcast
Channel: Vanlose Blues
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228

Bønnepasta med pesto, spinat & krebs

$
0
0

Pasta med pesto - er noget som jeg virkelig har spist svimlede store mængder af. Pasta med pesto er vist gået hen og er blevet en moderne version af den kendte studenterret: pasta med ketchup. 
Meget dårligt kan man sige om pasta, men det smager jo godt ik? Men når man så har spist den der portion, puh så har man det lidt, som om man har spist en mursten. Sådan har man det ikke med den nye bønnepasta. Altså pasta lavet af bønner. Den har et højt protein indhold på hele 20 g pr 100 g og kun 10 g kulhydrat, hvor af de 9,8 er kostfibre, så det er altså en mættende omgang vi har med at gøre her.  Og så smager det godt! Selv min datter, Alma på knap 7, syntes den er god, og hun er om nogen skeptisk overfor mad, der er anderledes. Så når hun kan lide det, ja så er det altså et stort kvalitets stempel. 

1 portion:

125 g krebsehaler (rejer kan også bruges) 
1 stor håndfuld spinat
1 spsk persillepesto 
Salt og peber

Sådan gør du:

Kog pastaen efter anvisningen på posen. 

Kom en stor håndfuld spinat i en dyb tallerken, som du vil spise af.

Hæld vandet fra pastaen i et dørslag, kom en spsk pesto i og vendt det godt rundt mens pastaen er dampede varm. Kom den varme pasta oven på spinaten og lad varmen fra pastaen blødgøre spinaten.

Top pastaen med krebsehaler ( rejer eller endda laks) og drys med salt og peber.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228