Quantcast
Channel: Vanlose Blues
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228

Fyldte peberfrugter med hytteost, broccoli & soltørrede tomater

$
0
0



Fyldte peberfrugter - total retro mad, men ikke destromindre voldsomt lækkert og så er de vegetariske i bedste kødfri mandag tema.

Når en peberfrugt halveres er det jo oplagt at fylde den med lækkerier og bage den i ovnen, hvor peberfrugten forvandler sig en sød og blød spise.
Jeg syntes sådan en bagt peberfrugt udgør et glimrende alternativ til kød, da man har noget at skære ud, det er oftest det jeg savner når jeg spiser vegetarisk, men sådan er det ikke med denne ret og så smager den bare så godt og mætter skønt.

Du skal bruge:

1 rød peberfrugt
1/2 broccoli
1 stort æg
6 soltørrede tomater
100 g hytteost
1/4 tsk revet muskatnød (kan undlades, men giver en god smag)
1 tsk salt


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader.

Del broccolien i mindre buketter og damp dem i en gryde med 1/2 dl vand i ca. 3-5 min.
Hæld kogende vand på de soltørrede tomater og lad dem trække i vandet mens broccolien damper.
Hæld vandet fra og kom den møre broccoli i en foodprocessor sammen med hytteost, æg, , muskatnød og salt og kør det til en cremet konsistens.
Skær de udblødte soltørrede tomater i tern og rør dem i.

Del peberfrugten på midten og fjern kernerne.
Fordel fyldet i hver halvdel, kom dem i et ildfast fad og bag dem i ovnen i 30 min.




Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228