Quantcast
Channel: Vanlose Blues
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228

Thai jordskoksuppe med satay laksespyd

$
0
0


Udover at give en dejlig varme og mætte helt fantastisk, så sender denne suppe dine sanser ud på en rejse af smagsoplevelser.
Først kommer smagen af de nøddeagtige jordskokker, så kommer smagen af peanutbutter, til slut kommer smagen af kokos og samtidig får du også smagen af citrongræs og ingefær. En fantastisk bombe af smagsoplevelser i en og samme suppe.
Og de sataymarinede laksespyd, som man kan vælge at bare spise ved siden af, man kan også vælge at tage kødet af og dumpe de i suppen, begge dele er super lækkert og den spicy agurkesalat udgør et frisk og lækkert tilbehør den den cremede suppe og fede fisk.

{ Satay laksespyd }

4 laksebøffer af ca. 125 g hver (kan erstattes af hvidfisk eller kylling)

{ marinade }

4 spsk kokosmælk
3 fed hvidløg
2 spsk fiskesauce
1 spsk fint hakket ingefær
1 spsk karry, brug din favorit

Kom alle ingredienserne til marinaden i en frysepose og ryst det sammen.
Skær laksen i store tern og kom det ned i posen med marinade og lad den ligge der i min. 1 time.
Sæt laksen på træspyd og bag dem i en 160 grader varm ovn i 10-15 min.

{ Thai jordskokkesuppe }

500 g jordskokker, skrællet og skåret i grove stykker
1 skalotteløg, fint hakket
1 tsk tørret citrongræs
1 tsk stødt koriander
1 stor spsk peanutbutter
1 spsk fint hakket ingefær
1 spsk rød karrypasta
Saften fra 1 lime
3 spsk fishsauce
2 fed hvidløg, finthakket
0,5 liter grøntsagsbouillon
Resten af dåsen med kokosmælk
Smør eller kokosolie til stegning

{ Topping }

Koriander, frisk
Chili, i tynde skiver
Peberfrugt i tynde strimler
Sukkerærter
Peanuts

{ Tilbehør }

Spicy agurkesalat (uden oliven)

Sådan laves suppen:

Varm en gryde op til mediumvarme, smelt kokosolien og steg løg og hvidløg møre heri.
Tilsæt karrypasta, citrongræsog ingefær og lade det stege med et øjeblik inden jordskokkerne tilsættes.
Hæld bouillonvand ved og kog jordskokkerne møre i  20 minutter.
Tilsæt kokosmælken og peanutbutter og blend til en cremet suppen med en stavblender.
Smag til med lime og fishsauce og lad suppen varme igennem et par minutter, inden den serveres.

Anret suppen i små skåle og top med koriander, peberfrugt, sukkerærter chili og peanuts - server laksespyd og spicy agurkesalat til.




Viewing all articles
Browse latest Browse all 1228