Rødbedetatar med peberrodscreme er en vanvittig lækker forret med masser af umamismag.
Perfekt til nytårsaften!
Eller andre festlige lejligheder hvor maden gerne må være ekstra lækker.
Så ukorrekt, men så lækker!
At kalde denne rødbede tatar for tatar, er ukorret på så mange måder.
Den er nemlig slet ikke rå.
Og nåe ja, så er den som navnet nok afslører, lavet af rødbeder.
Så meget for at være en tatar, hva´?
Men, altså …
Når det så er sagt, så ligner den i det mindste tatar, ikke?
Og smagen, ja den er selvfølgelig også helt anderledes.
Men den er lækker!
Sådan helt i særklasse.
Rødbedetatar med peberrodscreme
Rødbedetatar med peberrodscreme er en særdeles nytårs egnet forret
Konsistensen er cremet og smagen er dyb og fyldt med umami.
Det kommer fra de saltbagte rødbeder og svampene der steges i tamari.
At saltbage noget lyder måske som en besværlig proces.
Men det nok noget af det nemmeste du kan gøre.
Du skal nemlig bare ligge det du vil saltbage i et fad, dække det til med salt og bage det til det er mørT.
Nemt ikke?
Og smagen og konsistenen er hele ventetiden ( og alt salten) værd!
Til rødbede tataren serveres der en lækker peberrodcreme.
Peberrod og rødbede gør nemlig en masse lækkert for hinanden.
Skulle du nu ikke bryde dig om peberrod, kan du sagtens undlade den og så tilsætte lidt estragon istedet.
Inspiration til den veganske nytårsaften
Forret, snack, dessert og natmad har vi nu fået styr på.
Og her finder du mit bud på hovedretten til den veganske nytårsmenu:
Selleristeaks med estragoncreme og grønne bønner
Få endnu mere inspiration til alle retterne lige her:
5 x snacks til dronningens nytårstale
5 x forretter til nytårsaften
5 x hovedretter til nytårsaften
5 x desserter til nytårsaften
Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…
Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!
- 500 g rødbeder, hele med skræl
- 250 g champignon, vasket og i kvarte
- 100 g valnødder
- 2 spsk. gærflager
- 2 spsk. frisk estragon
- 1 spsk. tamari
- ca 1 kg salt til bagning
- Peberrodscreme
- Fint hakkede valnødder, feldsalat og estragon til pynt
- Tænd ovnen på 250 grader.
- Vask og tør rødbederne, placer dem i et ovnfastfad og dæk dem med salt.
- Sæt fadet i ovnen og bag dem i 1 time.
- Lad rødbederne køle lidt ned.
- Bank hul på salten, tag rødbederne op og pil herefter skrællen af med en urtekniv.
- Varm en pande op til høj varme, tilsæt svampene og steg dem til væsken er fordampet.
- Tilsæt tamari og lad det dampe af under omrøring.
- Kom rødbeder, svampe, valnødder og gærflager i en foodprocessor og brug kun pulskanppen til at hakke det til en jævn konsistens.
- Brug en ringform til at anrette rødbede tataren på 4 tallerkner, pynt med feldsalat, peberodscreme, valnødder og estragon.
Indlægget Rødbedetatar med peberrodscreme blev vist første gang den Vanlose Blues.