Sund Ben & Jerry is med cookie dough, chokolade og peanutbutter smager syndigt og lækkert, men er lavet af udelukkende gode ingredienser.
Hey – sagde hun lige sund Ben & Jerrys der?
Jeps det gjorde hun!
Du får en ultra cremet is, der smager mindblowing godt, at du slet ikke kan forestille dig, at alle ingredienserne er sunde. Hvoraf måske én af dem forekommer helt gal at komme i en is, men jeg syntes nu det er genialt, at lave is der smager så lækkert og forbudt.
Men som altså er sund og nærende for både krop og sjæl.
Gal eller genial?
Nu tænker du måske – hvordan i alverden hænger sund, cookie dough og Ben & Jerrys egentligt sammen?
Og det kan jeg da virkelig godt forstå at du tænker – fordi det stikker jo lidt i hver sin retning, ik´?
Men hvis nu jeg fortæller dig at isen er lavet af bananer og cookie dough´en af kikærter, tror du så på mig?
Eller tænker du nu istedet, at hun er da bindegal – bananer og kikærter, hvordan er det lige, det bliver til sådan en lækker is, at jeg tror jeg spiser Ben & Jerrys?
Sund Ben & Jerry is: Bananis med cookie dough
Det, der sker er nærmest ren magi.
Frosne bananer, peanutbutter og chokolade bliver den til den lækreste og cremede is. Og kombinationen af kikærter blendet med de næsten selv samme ingredienser, bliver altså til en lækker og klistret masse, der smager af den syndigste kagedej.
Så derfor bliver bananer og kikærter altså til en sund, men virkelig VIRKELIG lækker Ben & Jerry is.
Mere sol og mere is!
Der er mange måde man kan twiste sin bananis på.
Og tro mig, det har du lyst til, fordi det smager bare så pokkers lækkert!
Så når solen brager ned over dig ( please – kom nu sommer… )
Så kan du twiste din bananis med fx. hindbær, ananas eller kakao.
Hindbær softice
Sund Pina Colada is
Sund bananis med cacao og chokolade
4 uimodståelige isdesserter med Funky Fields Havreis
- 6 frosne bananer
- ¼ dl mandelmælk eller anden plantebaseret mælk
- 2 spsk. peanutbutter
- 30 g mørk chokolade, groft hakket
- ¼ portion cookie dough
- Form cookie dough´en til små kugler og frys dem ned i min 30 min.
- Kom bananer, mandelmæk og peanutbutter i en blender og blend det til en tyk og cremet konsistens.
- Til sæt den mørke chokolade og blend det hurtigt ud i isen.
- Kom isen i en skål/form og vend cookie dough kuglerne i.
- Sæt formen/skålen tilbage i fryseren og frys den i 30-60 min.
- Server isen som kugler og drys evt. med ekstra chokolade og peanuts.
Indlægget Sund Ben & Jerry is: Bananis med cookie dough blev vist første gang den Vanlose Blues.