Drunken noodles – eller pad kee mao, som retten originalt hedder, har fået sit navn fordi den enten skal drikkes sammen med øl eller skal forsøge, at gøre bod på dine tømmermænd efter alt for mange øl.
Drunken noodles er spicy stegte nudler, der både er nemme og hurtige at lave.
Få opskriften her på en virkelig lækker nudelret.
De vigtige ingredienser
Vi er ude i det samme scenarie som den panang curry jeg delte sidst uge.
Nogle af de vigtigste ingredienserne til retten, kan kun fåes hos en kinesisk købmand.
Men de er ikke dyre, de holder sig længe og du har til mange mange mange retter.
Hvis du har lavet min panang opskrift har du allerede nogle af ingredienserne.
Men lad os lige kigge på de ingredienser, du ikke kan finde i supermarkedet.
Mørk soyasauce:
Den kinesiske version af balsamico glace, fordi mørk soyasauce er indkogt og jævnet soyasauce. Smagen er intens og konsistensen er tyk. Du kan altså ikke erstatten den med en alm. soyasauce, men er du vild med at lave asiatisk mad, vil du sætte pris på at have den som smagsgiver til dine retter.
Vegansk østerssauce:
Også kaldet Vegetarian mushroom stir-fry sauce. For en veganer smager den, som den ikke veganske udgave og giver masser af smag og dybde til retten.
Brede risnudler:
De kan også hedde pad thai noodles og er eksta brede. Kan du ikke finde dem, kan du sagtens bruge alm. risnudler.
Thai basilikum:
Også kaldet sød basilikum og kan tilnærmelsesvis ikke sammenlignes med den klassiske basilikum. Thai basilikum er spidse i bladene og har en intens parfumeret smag, der gør underværker for dine thairetter.
Vegansk fiske sauce:
Også kaldet Nuoc mam chay. Består helt simpelt af soya og vand når man ligger på ingredienslisten. Men tro mig, det er ikke bare alm. soya og vand, der er på den flaske.
Det lugter og smager ( for en veganer ) fuldstændig som fiskesauce og vil altså gøre underværker for alle dine veganske thairetter.
Disse ting er obligatoriske i retten, uden dem smager, den ikke som den oprindeligt skal.
Drunken noodles
Det var ingredienserne, nu skal vi i køkkenet.
Hvor stærk du ønsker retten, kan du til passe efter dine personlige præferencer.
Tilsæt lidt sriracha ad gangen eller undlad det helt, hvis ikke du er til det stærke.
Du skal starte med at udbløde nudlerne i koldt vand inden du skal igang med, at lave retten.
Stegte risnudler skal slet ikke koges inden, på den måde undgår du sammenklistrede nudler, der er umulige, at have med at gøre.
Grøntsagerne skal tilberedes først og tages af varmen, for tilsidst at blive blandet i igen. På den måde bevarer grøntsagerne sin sprødhed og gør retten mere balanceret imellem det bløde og de sprøde.
Du kan spise retten som den er, men et drys ristede sesamfrø og frisk koriander, gør kun retten mere smagfuld og lækker.
- 200 g brede risnudler
- 1 rødløg, i skriver
- 3 fed hvidløg, fint revet
- 1 rød peberfrugt, i strimler
- 1 broccoli, i små buketter
- 4 forårsløg, julienne skåret ( kun den grønne del)
- 1 håndfuld thaibasilikum
- Kokosolie til stegning
- Sauce:
- 1 spsk. brun farin
- 2 spsk. varmt vand
- 1 spsk. vegansk østersauce
- 1 spsk. mørk soyasauce
- 1 spsk. tamari
- 2 spsk. vegansk fiskesauce
- 1-3 tsk. sriracha - tilsæt efter smag
- Udblød nudlerne i koldt vand i 45 min.
- Rør alle ingredienserne til saucen sammen og til den til side.
- Varm en wok eller sauterpande op til medium høj varme.
- Tilsæt lidt kokosolie og steg løg og peberfrugt heri et par min,
- Tilsæt hvidløg og broccoli og lad dem stege med yderligere 2-3 min.
- Tag grøntsagerne af panden og stil dem til siden.
- Tilsæt de udblødte nudler og saucen og lad dem stege i ca. 5 minutter.
- Tilsæt forårsløg, thaibasilikum og de stegte grøntsager og vend det sammen.
- Lad det stege 1-2 minutter og retten er klar til servering.
Har du lavet opskriften?
Så fortæl mig det i kommentarfeltet.
Tag endelig også @vanloseblues på Instagram og brug #vanloseblues el. #grøntsagspassionist
Jeg vil ELSKE at se DIN version af opskriften !!
Vild med nudler?
Så vil du med garanti også være tosset med dem her:
One pot rød karry nudler
Pad thai
Nudelsalat med sød chilisauce
Indlægget Drunken noodles blev vist første gang den Vanlose Blues.