Hummus med syltet chili og ristede pinjekerner er ..
Cremet ..
Knasende ..
Spicy ..
Perfekte til alt fra salater, brød, til falafler og i din sandwich.
Få opskriften på den lækreste hummus her …
Når bjerget ikke kan komme til Jeppe
Må Jeppe som bekendt komme til bjerget.
Eller …
Når Maria ikke kan komme på Yaffa, må Yaffa komme til Maria.
Altså, Maria må selv lave den mest henrivende hummus med syltede chili og ristede pinjekerner og sesamfrø som de servere på Yaffa.
Inden jeg fortæller mere om hvor lækker den hummus er og hvor lækkert brødet de serveret til, på Yaffa er.
Så lad mig bare lige kort fortælle om hvad Yaffa er.
Yaffa er, efter min mening den bedste mellemøstlige restaurant liggende i hjertet af københavn, nemlig på Gråbrødretorv.
Før corona og nedlukninger kom min kæreste og jeg der ofte.
Gerne en gang om måneden, minimum …
For kun 375 kr får du 12 retter.
Og den før omtalte henrivende hummus, er naturligvis en af dem.
Hele forskellen ligger i toppingen.
Naturligvis, fristes jeg til at sige …
Hummus med syltet chili og ristede pinjekerner
Luk lige øjenene ..
Forstil dig nu, at du sidder på en tagterrasse i Marrakesh med fri udsigt til Atlasbjergene og med den hektiske Medina under dig, som du kun kan høre svagt.
Du brækker et stykke af dit brød, kører dit brød igennem skålen med hummus og får den perfekt bid af det hele.
Brød, hummus, chili, pinjekerner, sesamfrø, mynte ..
Det bliver ikke mere perfekt!
Det er det jeg ser for mig, når jeg spiser denne hummus.
Helt klassisk hummus!
Forskellen ligger som nævnt før, i toppingen.
Godt ristede pinjekerner og sesamfrø – det giver dem masser af armoa.
Syltede chilier – de er stærke, men også syrlige og virkelig lækre
Mynte eller koriander – mynten virker kølende og frisk sammen med de stærke chilier.
Brødet, jeg bagte er nogle klassiske simit, også kaldet en tyrkisk brødkringle.
Jeg har ikke en deleklar opskrift på dem endnu, men hvilket som helst brød, vil være godt her.
Så frem med blenderen og lav hummus med syltet chili, nu !!
- 2 dåser butterbeans - i alt 480 g ( kan udskiftet med kikærter )
- 1 squash, skrællet og skåret i tern
- 80 ml tahin - den tynde arabiske
- 2 citroner, saften heraf
- 1 spsk. spidskommen
- 2-3 tsk. flagesalt
- Topping:
- Olivenolie
- Røget paprika
- 4 spsk. pinjekerner
- 2 spsk. sesamfrø
- Syltede chili
- 10 chili, skåret i 5 mm skiver
- 3 dl lagereddike
- 1 dl. vand
- ½ dl sukker
- 1 spsk. flagesalt
- Start gerne med de syltede chili dagen før, eller som min. 2 timer før de skal bruges.
- Kom eddike, vand, salt og sukker i en gryde og bring det i kog.
- Kom de skåret chili et sylte glas og hæld den varme eddikeblanding over.
- Lad det køle lidt ned på køkkenbordet og stil det i køleskabet til dagen efter for optimalt resultat.
- Kom alle ingredienserne til hummusen i en foodprocessor og blend det helt jævnt og cremet, det tager et par minutter.
- Anret hummussen i en skål og kom ca. 2 spsk olivenolie og et lille drys røget paprika ovenpå.
- Rist pinjekerner og sesamfrø på en varm pande til det er gyldent og begynder at dufte og drys det ovenpå hummussen.
- Kom så mange syltede chili på som dine smagsløg foretrækker og pynt evt. med koriander eller mynte.
Har du lavet opskriften?
Så fortæl mig det i kommentarfeltet.
Tag endelig også @vanloseblues på Instagram og brug #vanloseblues el. #grøntsagspassionist
Jeg vil ELSKE at se DIN version af opskriften !!
Vild med hummus?
Så vil du også elske de 3 andre lækker variationer på hummus.
Gulerodshummus
Græskarhummus med chili og rosmarin
Smoky spicy blackbean hummus
Indlægget Hummus med syltet chili og ristede pinjekerner blev vist første gang den Vanlose Blues.