Små ..
Søde ..
Sprøde ..
Granola cups er morgenmadstærter til brunchbordet.
Fyldte med yoghurt og toppet med bær.
Det er nuttet, det er lækkert og det er nemt!
Otte og tredive …
Så gammel bliver jeg i dag.
8. oktober 1981 kom jeg til verden på Hjørring sygehus.
På en blæsende dag, først på eftermiddagen.
Det er nu 38 år siden ..
Otte og tredive !!!
Jeg er så småt begyndt at forstå, hvad mine forældre mente, når de snakkede om ting de troede kun var sket for et par år siden, men gik op for dem, at det nok nærmere var 20 eller 25 år siden …
Det er fx. 25 år siden, at jeg blev konfirmeret ….
Min lillebror er 34 år …
Og min datter, som jeg syntes jeg fødte i går, ja hun fyldte 12 i sommers …
De 38 år, som dåbsattesten altså siger jeg bliver, giver måske ok mening så.
Forstå mig ret, jeg har absolut intet problem med, at jeg er nærmere de 40 end de 30 ..
Jeg føler mig bare ikke som en på 38.
På den anden side …
Er det vel heller ikke en dumt ting?
SÅ !! De 38 år skal fejres, og de skal fejres med maner, skal de!
Fordi i aften, jøsses hvor jeg glæder mig til i aften !!
Der skal kæresten og jeg nemlig spise på The Alchemist …
Jeg sagde jo den skulle fejres med maner, ikke.
Altså, det er jo ikke hver dag man fylder 38, vel?
Morgenmadstærter til brunchbordet
Der kan være mange anledninger til at diske op med en brunch.
Fødselsdag er jo bare en af dem.
Det kunne jo også bare være, at det var tirsdag?
Og de her morgenmadstærter kan faktisk lynhurtigt bikses sammen.
Så hurtigt, at du på en helt almindelig tirsdag kan smække dem her i ovnen imens du er i bad.
Og når håret er rent, kan du fylde dem med din favorit yoghurt og toppe dem med årstiden frugt og bær.
Du kan også sagtens vente til weekenden:
Men hvorfor egentligt?
Hver dag er jo en fest ikke?
Og i dag er det min fødselsdag!
Så enten skal de her på brnuchbordet eller også skal det være solid stak pandekager.
På den anden siden, bør jeg bare gå med en af hver, ikke?
God, bedre, bedst
Der er den gode brunch, den bedre og så er der den bedste!
Og den bedste brunch får du hvis du også disker op med:
Små pandekagespyd til brunchbordet og Vegansk nutella.
Vil du hellere ud og brunche? Kan du tjekke min Guide til 5 gode brunchsteder i københavn
SKAL DU MED? DU TILMELDER DIG HER: GRØNTSAGSUDFORDRINGEN
- Bunde:
- 200 g grovvalset havregryn
- 60 g mandler
- 60 g kokosmel
- 4 spsk. ahornsirup
- 1 spsk. kokosolie
- 1 nip salt
- Fyld:
- Plantebaseret yoghurt
- Friske bær
- Bipollen
- Kakaonibs
- Tænd ovnen på 180 grader og smør en muffins form med 6 forme med kokosolie.
- Kom alle ingredienser til bundene i en foodprocessor og hak det helt fint.
- Fordel blandingen i de 6 forme og tryk det godt ud.
- Sæt formen i ovnen og bag dem i 15 min.
- Vip bundene ud på en bagerist og lad dem køle ned.
- Inden servering fyldes tærtebundene med yoghurt og pyntes med bær, bipollen og kakaonibs.

Indlægget Granola cups – Små morgenmadstærter til brunchbordet blev vist første gang den Vanlose Blues.